Odd Club spiller lækker akustisk jazz inspireret af den legendariske franske sigøjnerjazz-guitarist Django Reinhardt. Musikken er fuld af varme og sommer og rammer lige i hjertet på de fleste.
Musikerne har et meget højt niveau og er blandt de bedste indenfor denne genre – og altid med et glimt i øjet. Genren og musikken er meget stemningsfuld, livsglad, romantisk, passioneret – kort sagt: virkelig lækker musik, der passer fantastisk godt til næsten enhver lejlighed.
Odd Club er garant for en autentisk og akustisk musikalsk oplevelse. Orkestret har spillet flere hundrede koncerter i løbet af de sidste 10 år - og har erfaring med alle slags arrangementer. Til både bryllupper, havefester, fødselsdage, receptioner, private intimkoncerter og meget andet er Odd Club det perfekte valg.
Få en snak med os om, hvordan vi kan passe ind i dit event – vi tilpasser os dine ønsker og hjælper med at skabe den helt rigtige stemning.
Odd Club er en trio bestående af to guitarister og en kontrabas. I trioen finder du Anders på guitar, Rasmus på guitar og Emil på kontrabas. Musikerne er meget dygtige og virtuose indenfor genren Gypsy Jazz (Jazz Manouche), og kenderen vil straks kunne høre den tydelige inspiration fra den franske sigøjnerjazz-guitarist Django Reinhardt. Orkestret har udgivet albums med egne kompositioner, men er også meget glade for at spille de gamle jazz-standarder, som er fundamentet for sigøjnerjazzens repertoire.
Kontakt os endelig, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan være med til at gøre din fest til noget helt særligt.
OBS: Trioen kan udvides med violin, klarinet, horn eller trommer efter ønske